Translatørbureauet Eunike Hansen

Jeg tilbyder flere former for tolkning:

  • Simultantolkning

  • Konsekutiv tolkning

  • Hvisketolkning

  • Telefontolkning

Se forklaring nedenfor.

Simultantolkning

”Simultant” betyder samtidigt. Det vil sige, at tolken taler samtidigt med den person, hvis udsagn tolkes. Simultantolkning kan foregå på flere måder:

Den mest almindelige form er den, der kendes fra konferencer og fra EU, hvor tolkene sidder i kabine, mens de tolker i korte perioder ad gangen.

En anden form er hvisketolkning, som anvendes i retten, når den person, der tolkes for, skal forstå, hvad der foregår i retssalen, uden at det forstyrrer de andre tilhørere. I visse tilfælde anvender man hvisketolkeanlæg, som muliggør tolkning for flere personer samtidigt.

Konsekutiv tolkning

”Konsekutiv” betyder efterfølgende. Konsekutiv tolkning kan foregå på flere måder:

Ved afgivning af forklaring i retten foretrækkes det som regel, at den person, der afgiver forklaring, parten eller vidnet, siger noget på sit eget sprog og derefter holder en pause, mens tolker oversætter.

Ved foredragstolkning eller ved møder foretrækkes det nogle gange, at taleren holder et lidt længere indlæg, hvorefter tolken fremholder indlægget på målsproget på baggrund af noter. Det kalder man også foredragstolkning.

Hvisketolkning

Hvisketolkning kan foregå enten som simultantolkning eller konsekutiv tolkning. Som navnet siger, hvisker tolken det, der skal tolkes til brugeren eller brugerne. Hvis flere personer skal høre med, kan det være en fordel at bruge anlæg.

Telefontolkning

Telefontolkning er – som navnet siger – tolkning via telefon. Den kan med fordel bruges i tilfælde, hvor tolkebrugerne befinder sig langt fra hinanden rent geografisk og hvor man måske bare skal have tolket en lille sekvens.

Fordelene er naturligvis, at tolken kan udføre tolkningen hjemmefra, og brugerne behøver heller ikke at forlade deres kontor, hvilket som oftest vil være en stor besparelse, hvis der i øvrigt ikke er brug for et fysisk møde.

 

Min ekspertise er din