Translatørbureauet Eunike Hansen

Tolkning i retten foregår som regel som en kombination af simultantolkning og konsekutiv tolkning.

Når tolkebrugeren afgiver forklaring, tolkes der konsekutivt og hørbart, det vil sige, at tolkebrugeren siger noget på sit eget sprog, hvorefter tolken oversætter til dansk. Tolken oversætter også spørgsmål fra dommeren og parternes advokater fra dansk til det pågældende fremmedsprog.

Mens advokaterne procederer, tolkes der simultant for brugeren eller brugerne som hvisketolkning, med eller uden brug af tolkeanlæg.

Hovedreglen er, at retssproget er dansk og at man så vidt muligt skal bruge en statsautoriseret translatør.[1] Dette gælder især i straffesager. I borgerlige sager kan parterne selv aftale, om de ønsker tolkning, dersom dommeren er indforstået med, at forhandlingen foregår på et andet sprog end dansk.

Jeg har mere end tyve års erfaring med retstolkning ved:

Byretterne

Østre Landsret

Højesteret

Fogedretten

Sø- og Handelsretten (voldgift)



[1] Retsplejeloven § 149:
Stk. 1. Retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en translatør. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret.

Stk. 2. Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.

 

Min ekspertise er din