Translatørbureauet Eunike Hansen

Er vækst nu lig med afskaffelse af kvalitet?

Der er nok ikke mange, som ville sætte lighedstegn mellem vækst og afskaffelse af kvalitet, men det er ikke desto mindre det, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen gør i sin argumentation for det netop udsendte lovforslag [2004/1 LF 66], hvor ministeren – hvis han har magt, som han har agt – med et enkelt pennestrøg vil nedlægge et helt erhverv og fjerne erhvervslivets garanti for kvalitet i oversættelser og privatpersoners retssikkerhed, idet forslaget blandt andet anbefaler: 

  •  ”afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke”. 

Jeg er bevidst om, at mine læsere har begrænset tid, så hvis du ikke har tid til at læse hele teksten på 4 sider, kan du nøjes med at læse de vigtigste informationer på denne side.

Hvad vil konsekvenserne af en afskaffelse af beskikkelsen være?  

Manglende kvalitetssikring

  • Uden en beskikkelse har brugere af oversættelser og tolkning ikke noget pejlemærke, hvormed de kan identificere kvalificerede udbydere
  • Hvis titlen ikke er beskyttet, er den værdiløs – alle fra au pair piger til erhvervssproglige kandidater kan herefter kalde sig translatører 

Bekræftelsesproceduren bliver mere besværlig og dyrere

  • Det vil sandsynligvis betyde en ekstra (fordyrende) postgang: 1) oversætter, 2) notar og 3) udenrigsministeriet, modsat i dag, hvor det ofte er tilstrækkeligt med translatørens underskrift
  • Måske er brugerne nødt til at rekvirere eksamensbeviser fra oversætterne for at sikre sig, at de har de fornødne kompetencer 

Rekvirering af tolke bliver endnu mere problematisk end den allerede er

  • Jeg bliver næsten ugentligt ringet op af en domstol, som kræver hasteudrykning, fordi den tolk, de ringede til (fra listen) viste sig ikke at være kvalificeret (der sidder så 1-3 dommere, en forsvarer, en anklager og måske en bisidder pænt og venter, mens taxameteret tæller (på skatteborgernes regning). Dette skyldes især, at ikke-kvalificerede tolke optages på listen.  

Arbejde forsvinder til udlandet – og dermed væksten

  • Man nedlægger uden kvantificerbare eller holdbare argumenter en hel stand og sender opgaver til udlandet – som det allerede er tilfældet med en lang række andre oversættelsesopgaver.  

I stedet for at opfatte beskikkelsen som en barriere burde man derfor glæde sig over, at vi i Danmark har en offentlig beskikkelsesordning, som sikrer brugerne en nem identifikation af relevante udbydere af oversættelser på højt fagligt niveau og en nem og effektiv procedure, som er fuldt ud accepteret i udlandet.  

Hvad kan du gøre?

Vi vil meget gerne have din støtte, og den kan du blandt andet vise på følgende måder: 

  1. Skriv under her (det kan gøres anonymt) for at støtte sagen
  2. Gå ind på vores Facebook-side ”Bevar translatørautorisationen” og ”synes godt om” initiativet
  3. http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Erhvervsudvalget/ERU_Kontakt.aspx

Argumentationen for og imod afskaffelsen  

Ministerens hovedargumenter for at ophæve beskikkelsen af translatører:

  1. Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til personer med en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer. 

    Det korte svar er, at der næppe findes sådanne andre personer på det danske marked
     
  2. Beskikkelsen sikrer ikke kvaliteten; det gør derimod den bagved liggende uddannelse

    Det er korrekt, at det ikke er selve beskikkelsen, som sikrer kvaliteten, men i modsætning til udlandet (se nedenfor), hvor man i f.eks. England kun har ”certified translations”, og hvor ”garantien” (som ikke er baseret på objektivt erhvervede kompetencer, men på oversætterens subjektive vurdering af egne evner) er udstedt af oversætteren og således følger dokumentet, følger beskikkelsen i Danmark personen, og beskikkelsen sker blandt andet på baggrund af en erhvervssproglig kandidateksamen eller en translatøreksamen. 

Situationen i dag 

Danmark er i øjeblikket et af de få lande i verden, som har en officiel uddannelse med sigte på beskikkelse som translatør, som er en beskyttet titel. Den beskyttede titel er erhvervslivets garanti for:

  1. at oversætteren har en kandidateksamen i oversættelse og tolkning eller translatøreksamen i det pågældende sprog og
  2. at personen opfylder en lang række krav som grundlag for beskikkelsen og blandt andet hæfter med hele sin formue for oversættelsesfejl – og translatører er de eneste, som kan tegne professionel ansvarsforsikring 

Titlen ”translatør”, ikke at forveksle med ”oversætter” eller det engelske ”translator”, gives på baggrund af en erhvervssproglig kandidatuddannelse, hvor der opnås kompetencer inden for økonomisk, teknisk og juridisk oversættelse. Til sammenligning kan kandidater fra universitetet (cand.mag.) ikke på baggrund af deres eksamen blive beskikket, da de ikke har aflagt prøver, som omfatter elementerne økonomisk, teknisk og juridisk oversættelse. Erhvervsankenævnet har senest i en kendelse af 2012 slået fast, at en uddannelse inden for humaniora ikke kan danne grundlag for en beskikkelse.

Beskikkelsen er altså både en garanti for personens uddannelsesmæssige kvalifikationer og personlige vandel. 

Hvilke oversættelser bekræftes og hvordan 

Når det kræves af en virksomhed eller myndighed i Danmark eller udlandet, skal en oversættelse bekræftes, og translatøren bekræfter: 

 at der er overensstemmelse mellem den oversatte og den originale tekst  

De tekster, som typisk skal bekræftes, er erhvervslivets og privatpersoners vigtige dokumenter, som f.eks. tegningsregler, vedtægter, stiftelsesoverenskomster, eksamensbeviser, dødsattester, kørekort, skilsmissedomme, stævninger og processkrifter, for blot at nævne nogle få eksempler. 

Translatører har eneret til at bekræfte oversættelser ved deres underskrift, hvilket ofte er tilstrækkeligt, men efterfølgende kan den bekræftede oversættelse legaliseres i Udenrigsministeriet, som bekræfter at translatøren rent faktisk er translatør.  

Erhvervslivet og privatpersoner har således qua beskikkelsesordningen nem adgang til kvalificerede translatører og tolke, en ordning som udlandet misunder os. 

Tolkning 

Virksomheder og privatpersoner afgør naturligvis selv, hvem de vil bruge, men offentlige myndigheder og især anklagemyndigheden opfordres i retsplejeloven, § 149 til at bruge translatører: 

”Retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en translatør 

Rigspolitiet fører til dette brug en intern liste over tolke. 

Situationen hvis lovforslaget ophøjes til lov 

Ministeren foreslår som følge af ophævelse af loven om translatører og tolke ikke blot en rettelse – men ligefrem en præcisering af retsplejelovens § 149, således at den passage, der er fremhævet med rødt, ændres til ”uddannet translatør eller lignende”, og her afsløres uvidenheden hos ministeren og hans udvalg (bestående af embedsmænd, ingen sprogeksperter overhovedet) for alvor, idet man ikke kan uddanne sig til translatør – man kan tage en kandidateksamen, som giver ret til beskikkelse som translatør. Men det er måske petitesser. Desuden findes der ikke noget ”lignende” som nævnt ovenfor.  

Det rejser umiddelbart et spørgsmål: 

  • Hvordan kan man på den ene side fjerne en hel stands beskikkelse og således den beskyttede titel ”translatør”, for så efter at have fjernet den opfordre myndighederne til at bruge translatører? 

Lovforslaget nævner meget betryggende på side 15, ”at det fortsat vil være muligt at uddanne sig til translatør”. 

Det rejser endnu et spørgsmål: 

  • Hvorfor så ikke beholde den nuværende ordning? Og hvor skulle det så foregå – lige nu er uddannelsen så godt som nedlagt i alle sprog både i Århus og København 

Lovforslaget nævner på side 12, at ”domstolene benytter i praksis i vidt omfang Rigspolitiets tolkeoversigt. Af tolkeoversigten fremgår bl.a. oplysninger om tolkens uddannelsesmæssige baggrund som tolk.” 

Dette er ikke korrekt. Man kan af listen primært se, hvilken takst, tolken får, og man kan også se, om en tolk er translatør, men oplysningerne er for nuværende for det første ikke verificerede, og vil for det andet sandsynligvis i fremtiden ikke nødvendigvis borge for kvalitet, idet enhver da kan kalde sig ”translatør”. 

Det er i tolkekredse velkendt, at grunden til, at der er problemer med tolkning i retten (især i straffesager, hvor Rigspolitiets tolkeliste benyttes) er, at listen er uoverskuelig og indeholder mange personer, som enten ikke er kvalificerede eller ikke reelt står til rådighed – angiveligt af mangel på ressourcer. Brancheforeningen Danske Translatører har tilbudt at hjælpe med at sikre den sproglige kvalitet, men dette er blevet afvist. 

Ministerens argumenter holder populært sagt ikke i byretten! 

Behovet for bekræftede oversættelser og kvalificeret tolkning forsvinder naturligvis ikke med et trylleslag, blot fordi beskikkelsen afskaffes. 

Der skal altså findes en ny måde at gøre det på, men det har ministeren naturligvis tænkt på, for han skriver ”Ved afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke vil en borger eller en virksomhed, der skal bruge et legaliseret oversat dokument skulle til en notar, for at Udenrigsministeriet kan legalisere notarens underskrift.  

og så bliver jeg nødt til igen at indskyde: 

  • hvad er det lige notaren bekræfter – det er oversætterens identitet – ikke oversættelsens kvalitet 

og så er vi i samme båd som lande uden en officiel erhvervssproglig kandidatuddannelse og uden officiel beskikkelse, som f.eks. England, hvor man på hjemmesiden for International Translators’ Institute kan læse: 

“….in the UK, we do not have the "sworn translator" concept that exists in civil law countries.  

….In the UK, certifying or swearing has no bearing on the quality of a translation.   

When a translation is sworn before a solicitor (or a notary in Scotland), the legal professional does not verify the quality of the translation but merely satisfies himself as to the translator's identity. 

.. hvilket giver anledning til endnu et spørgsmål:  

  • hvordan har man så tænkt sig at sikre kvalitet i oversættelsen? 

En række organisationer, herunder brancheforeningen Danske Translatører, som jeg er medlem af, arbejder i øjeblikket på at bevare beskikkelsen, og nedenfor finder du en række links til vigtige indlæg i debatten.  

Min ekspertise er din