Translatørbureauet Eunike Hansen

Retstolkningens deroute – trods eventuel afskaffelse af retsforbeholdet

- Kommentar til udviklingen inden for retstolkning og oversættelse

 

Mediestorm om retstolkning

Medierne har i den seneste tid haft megen fokus på mangelfuld tolkning i det offentlige, både ved domstolen og i sundhedsvæsenet, og den 27. oktober 2015 bragte Politiken på forsiden en artikel med titlen "Fagfolk: Vores tolke er for dårlige". Artiklen konkluderede på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Translatørforeningen, at ”92 % af brugerne oplevede mangelfuld tolkning”. En advokat udtaler ”ofte har tolkene selv brug for en tolk”.

Detektors fup eller fakta forsimpler problematikken

Programmet Detektor, som blev sendt 12. november 2015 med en bemærkning om, at ”det står skidt til med tolkningen i Danmark” greb straks fat i historien, og såvel DRs redaktionschef Thomas Falbe som Politikens indlandsredaktør Bo Søndergaard måtte stå skoleret og indrømme, at de havde gengivet tallene ganske ukritisk, og at man ikke af rapporten kunne udlede, at 92 % af brugerne var utilfredse med tolkningen. Tallet var altså fup, og så døde den medieomtale!

Det var temmelig ærgerligt, at mediernes opmærksomhed blev distraheret af en fodfejl, for som Bo Søndergaard også fremførte, har Politiken skrevet om det i flere omgange, og undersøgelsen viser også, at der er problemer. Også Thomas Falbe udtalte, at ”der er en ret væsentlig historie gemt i det her, at der er problemer med tolkningen i det offentlige – påpeget gennem flere år”.

Officielle rapporter om tolkebistand anbefaler tolkeuddannelse

Også fra officielt hold har der gennem årene været kritik af situationen.

Domstolsstyrelsen har både i 2002 og 2008 nedsat en arbejdsgruppe til undersøgelse af kvaliteten af tolkebistanden ved de danske domstole. Arbejdsgruppens konklusioner var i begge tilfælde, at en stor del af problemet skyldtes, at tolkene ikke havde gennemgået en egentlig tolkeuddannelse. Dette gjaldt især tolkning uden for hovedsprogene.

Tolkene rekvireres fra Rigspolitiets liste, som er det eneste centrale register over retstolke. Problemet med listen er, at kun et fåtal af de anførte tolke har en egentlig tolkeuddannelse og at listen endvidere ikke bliver opdateret.

Brancheforeningen Danske Translatører, som jeg er medlem af, har flere gange forgæves forsøgt at få Rigspolitiet i tale med henblik på forbedring af listen til fordel for tolkebrugerne. Man kan f.eks. i dag af listen ikke se, om en tolk er translatør, selv om Retsplejelovens § 149 henstiller til, at man fortrinsvis bruger en translatør til tolkning i retten.

Ifølge en uafhængig forskningsrapport om retstolkens rolle, udarbejdet af Aarhus Universitet i 2012 er anbefalingerne i Domstolsstyrelsens konklusioner dog ikke blevet fulgt. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt dommere, retsassessorer m.fl. og konkluderer, at der er en klar forskel i opfattelsen af kvaliteten af tolkeydelserne, alt efter om de leveres af en uddannet eller en uuddannet tolk. Rapporten konkluderer endvidere, at 80 % af retstolkene ingen tolkeuddannelse har, og at 75 % af respondenterne (domstolsjurister) har oplevet problemer med tolkene, primært de uuddannede. Dette tal kan være endnu større, da det er svært at bedømme kvaliteten af tolkning på et sprog, man ikke selv behersker, hedder det i rapporten. Der har tidligere været gjort forsøg på at få gennemført krav om uddannelse, men disse har ikke vundet gehør blandt politikerne.

Omtalen i medierne, både i Politiken og tv-udsendelsen Detektor så helt bort fra den omstændighed, at der rent faktisk er en lang række uddannede tolke i Danmark. Der uddannes i øjeblikket kun kandidater i hovedsprogene, men enhver kan indstille sig til en egnethedsprøve i ethvert sprog, de ønsker, og vil – hvis prøven bestås – blive tilbudt eksaminer på samme niveau som kandidaterne. Disse eksaminer afholdes på Copenhagen Business School (CBS). Der findes en lang række translatører, som arbejder med andre sprog end engelsk, tysk, fransk og spansk.

Hidtil har det været muligt for alle, der har bestået den relevante eksamen, at opnå autorisation som translatør, men denne mulighed blev afskaffet, da et flertal af Folketingets partier tidligere på året vedtog vækstpakken, hvor et af de mange punkter var ophævelse af translatørloven med virkning fra 1. januar 2016. Ophævelsen skete på trods af, at så godt som alle høringssvar var imod ophævelsen, og der under behandlingen af forslaget i Folketinget blev stillet forslag om at udskille netop dette punkt i vækstpakken. Fremover vil enhver kunne kalde sig translatør, og markedet bliver derfor temmelig mudret for tolkerekvirenter.

Brud på menneskerettighederne og retsforbeholdet

Konsekvenserne af forkert tolkning eller uetisk tolkeadfærd kan alt andet lige være, at tolkebrugeren ikke får en fair rettergang og der dermed sker brud på menneskerettighederne.

Det ser i forvejen lidt sløjt ud. Direktiv 2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, som allerede er implementeret i mange medlemsstater, gælder på grund af retsforbeholdet ikke i Danmark. Direktivet kræver oprettelse af et offentligt register over anerkendte tolke og oversættere. Danmark har i øjeblikket et sådant register, men det forsvinder med ophævelsen af translatørloven!

Og selv hvis danskerne skulle beslutte sig for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning i forbindelse med den kommende folkeafstemning, forbedres situationen ikke, for partierne bag vækstpakken ønsker nemlig ikke at ’tilvælge’ Direktiv 2010/64/EU.

Uddannelserne er eller bliver nedlagt, så der er ingen pipeline af uddannede tolke, og med afskaffelsen af translatørbeskikkelsen bliver det mere end svært for tolkerekvirenterne at sikre kvalitet i tolkningen.

Detektor har sådan set ret: Det står skidt til med tolkningen, men det skyldes primært manglende politisk vilje (læs: økonomi) til at føre en ansvarlig sprogpolitik.

 

Eunike Hansen

Translatør (cand.interpret), engelsk

 

Bilag: Kronologien

  •   2002: Domstolsstyrelsens rapport: Konklusion: foretag en nærmere regulering af tolkebistand i Retsplejeloven
  •   2003: Domstolsstyrelsens rapport: bedre kvalitet i tolkningen, mere fokus på uddannelse
  •   2004: Kursus for dommere
  •   2008: Domstolsstyrelsens rapport: bedre kvalitet i tolkningen, mere fokus på uddannelse
  •   2008: Bekendtgørelse om Rigspolitiets tolkeoversigt, Bek. nr. 571 af 28.5.2008
  •   2012: Produktivitetskommissionen: mindre regulering
  •   2012: Rapport om retstolkens rolle, Århus Universitet
  •   2014: Vækstpakken, bl.a. afskaffelse af regulerede erhverv og autorisationer
  •   2015: Translatørforeningens rapport om tolkning i det offentlige
  •   2015: Nedlæggelse af 7 sproguddannelser på CBS
  •   2016: Afskaffelse af translatørloven
 

My expertise is yours